Skal du til at indrette entreen i din nye bolig, eller trænger din nuværende entré til en opgradering? Med dette indlæg giver vi dig inspiration og ideer til, hvordan du forvandler din entré til et flot rum ved hjælp af den helt rette indretning.
Din entré er det første, dine gæster ser, når de træder ind i dit hjem. Derfor er der god grund til at have fokus på indretningen af dette rum. En entré skal gerne være indbydende og hyggelig, så det bliver en god oplevelse for dine gæster at komme ind i dit hjem. Udover at være indbydende, skal din entré også tjene en række praktiske formål, da det er her, du og dine gæster efterlader sko, overtøj, huer, vanter og lignende – og det stiller naturligvis krav til entreens opbevaringsmuligheder.
Den unikke Agra reol fra Schmidt hænger på væggen og skaber gulvplads, hvilket er meget praktisk i en entré. Desuden giver reolens særlige design din entré et personligt og unikt look, som dine gæster helt sikkert vil beundre. Reolen består af en lodret reol i 19 mm. med to mellemliggende hylder, seks faste hylder, otte flytbare hylder, et åbent modul og otte låger. Der er derfor masser af gode opbevaringsmuligheder med denne reol. Både design og opbevaringsmuligheder går op i en højere enhed, og enhver med interesse for indretning vil uden tvivl lægge mærke til dette interessante møbel.
Er du til det stilrene look og ønsker en afdæmpet indretning af din entré, kan du med fordel overveje den elegante kommode Jaipur. Fritstående og med en grebsløs skabssektion fremstår denne kommode både praktisk og dekorativ. Den er indrettet med to store skuffer med glassider, gummimåtter, ekstra høj ryg, fuldt udtræk og softluk. Desuden tåler skufferne en belastning på op til 65 kilo, hvilket er yderst praktisk at tænke ind i din indretning af entreen, hvor du har brug for at kunne opbevare mange ting. Med Jaipur får du således en særdeles anvendelig, men samtidig smuk kommode, der kan skræddersyes efter dine breddemål.
Hvis du har en stor entré, hvorfor så ikke udnytte pladsen bedst muligt? Det kan du eksempelvis gøre med det smarte Yaounde chatol med skrivebordsfunktion, som du kan bruge til at skabe et kontorhjørne i din entré. Det originale chatol har masser af plads til mapper og post, og det liver din entré op på grund af de friske farver. Dette møbel er designet med smarte skydelåger samt en låge, der kan klappes ned og bruges til skrivebord. Med dette entrémøbel kan du indrette din entré til at være et multianvendeligt rum, der både agerer entré og kontor.
Hos Schmidt har vi et stort udvalg af entréløsninger til dig, som gerne vil skabe en indbydende og multifunktionel entré, der tydeligt viser, hvilken stemning og boligstil der er i dit hjem. Er du på udkig efter inspiration og møbler til entreen, kan du se alle vores entréløsninger her. Vores brede udvalg af materialer og farver giver dig mulighed for at få den helt rette indretningsløsning, hvad end den skal udstråle hygge, elegance, minimalisme eller noget helt andet. Du kan hente ideer og inspiration hos Schmidt og være med til at sammensætte lige netop den løsning, der passer bedst til dig og dit hjem.
En entré kan nemt blive et lidt kedeligt rum, som man bare går hurtigt forbi. Det er der dog ingen fare for med vores farverige entrémøbel Manille. Dette møbel fremstår i et flot farvemix bestående af forskudte rum, udtrækslåger og skuffer samt lige og buede linjer. Hele molevitten kan sammensættes i en mosaik til vægmontering eller med ben, og du får masser af opbevaringsplads. Her går du hverken på kompromis med anvendeligheden eller det flotte look.
Måske har du svært ved at finde ud af, hvordan du skal indrette din entré, hvis den er meget lille, smal, eller der er en trappe, som fylder en del. Men det har vi naturligvis en løsning på hos Schmidt. Vi har mange års erfaring med at skræddersy løsninger til vidt forskellige boliger. Så uanset om det gælder indretning af en smal entré, indretning af en lille entré, indretning af en entré med trappe eller noget andet, hjælper vi dig med at sammensætte den helt rette løsning.
Du behøver derfor ikke at opgive en flot indretning af din entré, hvis den er meget smal, lille, eller du står med en anden udfordring. I sådan en situation skræddersyer vi møblerne, så de har lige netop de mål, der er plads til i dit hjem.
Vi har masser af gode ideer til entréindretning, og vores mange forskellige løsninger kan give dig lige den inspiration, du står og mangler til din nye entré. Her på siden og i vores kataloger kan du gå på opdagelse og se, hvordan forskellige farver og materialer kan spille sammen og give lidt ekstra liv til boligindretningen.
Har du brug for vejledning, så book et uforpligtende møde hos Schmidt og få masser af gode ideer og inspiration til indretningen af din entré.
Kik forbi et showroom nær dig.
– find inspiration og se vores nyheder.
Lad vores personale
vise dig de mange detaljer og
kombinationsmuligheder.