Det er ikke altid lige nemt at indrette sin bolig – især ikke, hvis ens indretningssans er forsvundet med tiden, eller slet ikke har eksisteret. Hvor skal skabet stå? Hvorfor virker her så rodet? Du stiller måske dig selv mange undrende spørgsmål om din boligindretning i løbet af dagen – men frygt ej. Vi har her samlet 10 svar til, hvordan du kan opnå en optimal indretning af din bolig.
1. | Skab hygge med bløde stoffer og tekstiler. Ved at tilføre boligen bløde tekstiler såsom gardiner, tæpper og puder fremmes den hjemlig hygge, og samtidigt giver hjemmet en bedre akustik. Dette er ligeledes en let og enkel måde at skifte stemning og stil i boligen. |
2. |
Inviter udendørslivet indenfor. Grønne planter i alle former er med til at tilføre boligen en god stemning. Det kan være alt fra sukkulenter til filodendron – og putter man ovenikøbet sine planter i transparente glaskrukker, kan man næsten føle dem gro, hvilket kun tilfører noget helt specielt til boligen. |
3. |
Saml dine nips. De fleste af os har samlet en masse nips og souvenirs igennem tiden, og mange gange i overflod. Men hvor skal alle ens nips placeres, og hvordan kan de bruges som et positivt indslag i indretningen? Svaret er enkelt: saml dem ét sted – og gerne på en moderne, stilfuld bakke. Dette er med til at skabe en følelse af ro og orden i indretningen. Og så gør det desuden rengøringen lettere. |
4. |
Tilfør wow-effekt. Hvis du ikke allerede har et hjørne, en væg elle noget helt tredje, som skiller sig ud fra resten i dit hjem, bør du overveje at føje sådan et element til din boligindretning. Det kan være et vintagetapet på bagvæggen i stuen, en hjemmehøvlet bænk i gangen eller et stuebord lavet af ølkasser. En wow-effekt er med til at bryde stilen og sætte et unikt særpræg på din boligindretning. |
5. |
Indret med tæpper, der samler. Lægger du eksempelvis et løst tæppe under dit spisebord eller din sofa er du med til at skabe samhørighed, som understreger zonerne i rummet, og samtidigt skaber ro for øjet. |
6. |
Find plads til en arbejdsplads midt i det hele. Da vi i dag laver mange af de ting, vi førhen lavede ude, i hjemmet, er det nødvendigt at revurdere det eksisterende syn på boligindretningen. Tilfør stuen et arbejdsunivers i hjørnet eller op ad væggen mellem stuen og køkkenet. Så slipper du får at blive afskåret fra resten af familien, når du skal færdiggøre et par arbejdsopgaver. Det er dog vigtigt, at arbejdspladsen tilfører noget positivt til indretningen – så sørg for, at det eventuelle konsolbord er pænt og passer ind i stilen. |
7. |
Lav børnezoner. Hvis der skal være plads til alle i de store rum i boligen, kan man med fordel indrette små zoner til eksempelvis hyggelæsning, børneleg eller arbejde. Du undgår herved at indretningen flyder sammen i ét virvar og fremstår rodet. |
8. |
Brug rumdelere til indramning og æstetik. Møbler skal ikke kun stilles op ad en væg. Hvis møblet er smukt fra alle dets vinkler, er det oplagt at stille de ud fra væggen, og derved give den en rumdelerfunktion. Det giver desuden et skulpturelt indslag i indretningen. |
9. |
Inddrag små hverdagshjælpere i indretningen. Disse hjælpere kan bestå af små skamler, taburetter og puffer, som ikke kun er dekorative, men også kan bruges til praktisk afbenyttelse i hverdagen. Du kan eksempelvis tage en taburet eller skammel med ud på altanen og nyde din morgenkaffe eller bruge en puf som støtte, når skoene skal tages på ude i entréen. |
10. |
Hold orden i velkomsten. Entréen modtager os – gæster såvel som os selv. Det er ikke usædvanligt, at entréen flyder med sko og handsker, men det er ikke at eftertragte, når man ønsker en forbedret indretning. Hvis du holder orden i entréen ved eksempelvis at benytte et skuffedarium til diverse ting, skaber du ro og orden i velkomsten. |
Følger du disse råd, er du godt på vej til at opnå den helt perfekte indretning af din bolig. Hvert råd giver dig mulighed for at sætte dit eget personlige aftryk på din indretning. Så nu er det bare med at komme i gang. God indretningslyst!
Kik forbi et showroom nær dig.
– find inspiration og se vores nyheder.
Lad vores personale
vise dig de mange detaljer og
kombinationsmuligheder.