Vores laminatbordplader er produceret på vandfaste spånplader, hvilket betyder, at bordpladen er mere afvisende overfor fugt.
Hvis du går op i både professionel funktionalitet og design, er en køkkenbordplade i stål valget for dig. Med sit moderne industrielle udseende og slidstærke materiale er stålbordpladen perfekt til dig, der ikke vil gå på kompromis med noget. Vi har samlet alt, du har brug for at vide om stålbordpladen lige her.
De fleste kender nok bedst stålbordpladen fra de store industrikøkkener. Vi oplever dog en stigende tendens til, at mange private vælger stålbordplader til deres køkkener. Det skaber et elegant, professionelt og industrielt look i køkkenet.
En stålbordplade fås i to forskellige udgaver. Enten kan du vælge en stålbordplade, der er fremstillet i rustfrit stål og er limet på en spånplade med melamin. Her kan du selv være med til at vælge både tykkelse og en masse forskellige kantprofiler. Dermed er der rig mulighed for at skabe en stålbordplade, der passer ind i din egen stil.
Den anden udgave af stålbordpladen består af en bordplade i massivt stål. Her er der tale om en bordplade, der er meget tungere og også befinder sig højere på prisskalaen. Udtrykket i den massive stålbordplade er mere elegant, og så er den meget modstandsdygtig overfor varmebelastning.
Ønsker du at sætte dit eget personlige præg på dit køkken? Vi har lavet en guide, der giver 9 tips til netop det. Find dem her.
Funktionalitet og hygiejne er i højsædet, når vi snakker om køkkenbordplader i stål. På grund af den stærke overflade, der er helt lukket, kan væsker ikke trænge ned i stålet og selve bordpladen. Det gør bordpladen meget robust overfor hverdagsbrug, og er også en af grundene til, at stålbordplader er det foretrukne valg i stort set alle industri- og professionelle køkkener.
Udover at stålbordpladen har en lukket overflade, der gør den let at rengøre og modstandsdygtig overfor væsker, så er bordpladen også beskyttet mod misfarvning og snavs, der kan sætte sig fast. Man ser en gang i mellem, at snavs og væsker trænger ned i og sætter sig fast i træbordplader. Det kan ikke ske, hvis du vælger en stålbordplade.
Stålbordpladen er ligeledes meget praktisk at anvende. De rene linjer og overgangen fra bordpladen til vasken svejses, slibes og poleres, så den bliver usynlig. Her er et endnu et område, hvor stålbordpladens hygiejniske overlegenhed kommer til udtryk, da der ikke er nogle sammenføjninger mellem vask og bordplade, hvor snavs kan sætte sig fast. Det er derfor nemt at feje krummer og andet snavs direkte ned i vasken fra bordpladen.
Vores laminatbordplader er produceret på vandfaste spånplader, hvilket betyder, at bordpladen er mere afvisende overfor fugt.
Eg er en klassiker blandt de populære træarter. En bordplade i eg giver et rent og naturligt look til dit køkkenbord.
Det lyder som en kliché og noget, man kun komplimenterer ældre mennesker med, men det passer rent faktisk. En stålbordplade vil blive slidt og få ridser over tid, det kan ikke undgås. Denne type slid kaldes patina. Patina betyder ifølge den danske ordbog ”smukt, charmerende eller fascinerende spor af ælde og slitage”, og det er netop, hvad der sker med stålbordpladen.
Det er en del af stålbordpladens charme, at den får sin naturlige patina. Det har absolut ingen betydning for bordpladens funktionelle eller hygiejniske egenskaber, og nogle vælger endda at få leveret stålbordpladen med patina.
Her er der tale om, at man vælger at finridse stålbordpladen med små cirkulære bevægelser, og på den måde opnår man det samme look som det, der naturligt kommer med tiden. Den anden valgmulighed for overfladen er et design i børstet stål.
Hvis du ønsker at fjerne mindre ridser, kan du bruge rengøringsmidler, der indeholder slibemidler. Det kan eksempelvis være skurepulver. Det er vigtigt, at du pudser i sliberetningen. Efterfølgende tørrer du af med en ren, våd klud, og til sidst med en tør klud.
Du kan altid finde inspiration i vores katalog, Kitchen Stories. Du finder det her.
Stålbordpladen er meget hygiejnisk, da den med sin glatte og lukkede overflade let bliver rengjort med en våd klud og helt almindelige rengøringsprodukter. Oplever du kalkpletter, så fjernes de nemt med en eddikeopløsning eller et andet rengøringsmiddel, der ikke ætser. Du kan tilmed polere stålbordpladen. Hvis der er genstridigt snavs på bordpladen, må du ikke skrabe det væk, men i stedet bruge varmt vand og rengøringsmiddel.
Du må aldrig benytte ståluld til at rengøre bordpladen. Ståluld efterlader små partikler, der kan udvikle sig til rust, som laver pletter på bordpladen. Hvis du har støbejernspander eller -gryder, skal du også være opmærksom på dem, da de ligesom stålulden efterlader partikler, der kan danne rust.
Det er forskelligt, i hvor høj grad en stålbordplade tåler kraftig varme. Hvis din bordplade er af rustfrit stål og er limet på en spånplade, så skal du være varsom med varmen. Høje temperaturer kan få den underlimede træplade til at løsne sig fra bordpladen.
Har du derimod en bordplade i massivt stål, så tåler denne i langt højere grad kraftig varme. En massiv stålbordplade er meget modstandsdygtig, især over for varme, og det er blandt grundene til, at den er så populær i industrikøkkener og blandt professionelle verden over.
Vælger du en stålbordplade i rustfrit stål, får du en elegant løsning, der er praktisk at bruge og nem at rengøre og vedligeholde. De rene linjer, det rå stål og den kølige udstråling skaber et elegant og professionelt udtryk i dit køkken. Stålet har også en særlig evne til at reflektere lyset i køkkenet, og på den måde fremstår køkkenet større. Det er især attraktivt for mindre køkkener, men bestemt noget alle køkkener fremstår flottere af.
En bordplade i rustfrit stål ligger over middel på prisskalaen. Du får en bordplade i et moderne look, der er skabt til at blive brugt. Slitage og tidens tarv resulterer i naturlig patina, der giver stålbordpladen en unik fremtoning, og hvis du har hvidevarer i et stål-look, vil stålbordpladen komplimentere dem.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere? Så klik her, og vi ringer dig op hurtigst muligt.
Kompositsten er kendt for sin styrke, svarende til granit. Køkkenbordplader i kompositsten er et smukt aspekt i høj kvalitet.